Seneste nyt
Billede beskrivelse

Butikschef glæder sig: Nu bliver butikken større

27. januar 2024 kl. 16.00

Jysk i Frederikshavn er i gang med en stor udvidelse, som gør butikken halvanden gang så stor – hele 1500 kvadratmeter. 

Kæden har nemlig lejet nabobygningen og lægger de to store butikslokaler sammen. Ved samme lejlighed iklædes butikken det ny design, som de fleste andre Jysk-butikker allerede har.

- Med udvidelsen bliver vi det, vi i Jysk kalder en XL-butik. Det betyder blandt andet, at vi får plads til en langt større udvalg af møbler, foruden alle de andre varegrupper, som vi er kendt for, siger butikschef Tinna Rønnest.

Billede beskrivelse

I disse dage er håndværkerne i gang med at lægge nyt gulv m.v. i det ny butiksområde, hvorefter turen kommer til en opfriskning af den eksisterende Jysk-butik. Den får også ny gulvbelægning samt ny loftsbeklædning og frisk maling på væggene.

Tinna Rønnest og hendes personale glæder sig til at slå dørene op til en frisk og nyrenoveret Jysk fredag 22. marts, og hun garanterer, at der vil være fantastiske tilbud til kunderne.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste