Billede beskrivelse

Sæby og Omegns Skytteforening indgår samarbejde med OK

09. juli 2023 kl. 19.01

I Sæby og Omegns Skytteforening er der plads til både unge og ældre, som i fællesskab nyder skydningen og det stærke sociale sammenhold i skytteklubben.

Selvom det ofte tager mellem 30 og 45 minutter at skyde en runde, så bruger de fleste af medlemmerne meget længere tid i foreningen. Der er nemlig ofte plads til kaffeaftaler og socialt samvær mellem skydningen, hvilket er meget værdsat blandt medlemmerne.

I skytteklubben kan man både skyde med riffel og pistol, og afhængigt af årstiden kan man enten skyde indendørs eller udendørs. Træning skal der til, for flere af skytteklubbens medlemmer deltager blandt andet ved nordjysk mesterskab eller danmarksmesterskabet. Derfor er der mange gode grunde til at støtte Sæby og Omegns Skytteforening, hvilket i fremtiden kan gøres på tankstationen, grundet et nyt samarbejde mellem skytteklubben og OK.

Det nye samarbejde glæder John Andersen, som er bestyrelsesmedlem i foreningen.

Han udtaler:

- Vi kunne godt bruge noget tilskud til vores klub. Vi drømmer om at få hævesænkeborde eller digitalt skytteudstyr, som jo koster en del penge, især når vi har 15 baner. Men alle bidrag hjælper, især i en forholdsvis lille forening som vores. Derfor håber jeg, at mange vil benytte sig af vores sponsoraftale i fremtiden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste