Billede beskrivelse

Politiet har nu anholdt to mænd for røverier og vold

En 33-årig og en 39-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet, sigtet for røverier og vold

14. oktober 2022 kl. 10.14
Opdateret kl. 14.07

FREDERIKSHAVN: Politiet har nu fået fat i begge de mænd, der mistænkes for at stå bag et voldeligt røveri mod en 50-årig mand i hans lejlighed i Frederikshavn.

Først blev en 33-årig mand anholdt torsdag formiddag, og om aftenen kunne politiet så anholde en 39-årig mand, oplyser politikommissær Peter Skovbak.

Røveriet mod den 50-årige skete natten til torsdag, hvor de to mænd er sigtet for at have sparket døren til hans lejlighed ind og have overfaldt den 50-årige med spark og slag - herunder slag med en økse.

Men de to mænd er også mistænkt for at have mere på samvittigheden hver for sig.

Den 33-årige er nemlig også sigtet for et røveri mod Spar på Skagavej i Skagen onsdag aften omkring klokken 19.30, hvor han med kniv truede sig til at få udleveret penge.

Den 39-årig er sigtet for vold mod en 40-årig kvinde på banegården i Frederikshavn. Det skulle være sket omkring klokken 23.20 onsdag aften.

Begge mænd blev varetægtsfængslet i fire uger i et lukket grundlovsforhør. De nægter sig begge skyldige i sigtelserne mod dem.

Se også
Politi: 50-årig overfaldet med økse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste