Nu slår ny Matas dørene op
Byens nye kosmetik-butik arbejder på højtryk for at blive klar til åbning i morgen fredag 15. marts.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Den nye Matas - der er den anden i byen - skal ligge i Møllecentret.
- Det er en god placering, som jeg tror, at frederikshavnerne bliver glade for. Du kan køre lige til døren. Det bliver dejligt nemt at gå i Matas, siger Tina Christensen, der er Store Manager i den nye butik, til Kanal Frederikshavn.
Der vil være goodiebags til de 100 første kunder, der køber for mindst 300 kroner. Derudover vil der være et lykkehjul, hvor kunderne kan prøve lykken og vinde et produkt.