Seneste nyt
Billede beskrivelse

Natklub lukker midlertidigt: Havde ikke alkoholbevilling

09. januar 2024 kl. 09.14

Diskoteket Lola Club i Frederikshavn blev fredag aften lukket af Nordjyllands Politi. Årsagen var, at der ikke var styr på alkoholbevillingen.

Det skriver Lola Club på Facebook.

- Der er desværre sket en fejl i forbindelse med overtagelsen af Lola og Rabalder fra tidligere ejer, der gør at alkohol bevillingen skal fornyes igen og det troede vi at der var styr på indtil for en time side hvor vi fik besked fra myndighederne. Af den grund kan vi desværre ikke holde åben i denne weekend, skriver diskoteket på sin Facebookside.

Alle virksomheder, der serverer alkoholiske drikke som øl, vin eller spiritus skal have alkoholbevilling. Den søges hos den lokale politikreds.

Lola Club holder på nuværende tidspunkt lukket frem til uge 7. Det skyldes, at stedet ombygges til et afterskikoncept ved navn Das Flying Hirsch.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste