VM i Floorball med målfarlige lokale spillere
FREDERIKSHAVN: Under VM i floorball, som netop blevet afviklet i den svenske by Uppsala, avancerede det danske kvindelandshold til 8. pladsen på ranglisten.
Før VM var placeringen en tiendeplads.
- Vi spillede en historisk tæt kvartfinalekamp mod Tjekkiet, som ligger blandt top 4 nationerne. Danmark stod senest i en kvartfinale i 2011, så på trods af et minimum af samlinger inden VM grundet Covid19, er vi godt tilfredse med at blive nr. 8 i verden. Jeg er stolt og taknemmelig over at være en del af det danske kvindelandshold, siger Blackhawks’ dameligakaptajn, Katrine Kamman Andersen.
Hun deltog i VM sammen med Ditte Søndermølle Larsen og Malene Fuglsang Torp, som hun i hverdagen spiller sammen med på Blackhawks dameligahold
De tre Blackhawkspiger var ikke alene om at repræsentere Frederikshavnområdet.
Ikke mindre end syv af de tyve spillere har rødder i denne del af landet.
Anne Sofie Thaarup, søstrene Nanna og Kristine Møller Sørensen har været vigtige spillere hos Outlaws, men floorballikonet Cecilie de Nardo var Bulldogspige.
Cecilie de Nardo sluttede sin landsholdskarriere ved dette års VM på smukkeste vis. 96 landskampe, 105 mål, 59 assist er det blevet til. Heraf de 54 mål scoret ved VM gennem tiden, gør hende til den mest scorende spiller gennem tiden.