Tidligere gymnasielærer skriver om sin barndom i Indien
FREDERIKSHAVN: Claus Konstantin Jensen levede de første 12 år af sit liv i Indien, inden familien vendte hjem til Danmark, hvor Claus blev cand.mag. i engelsk og idræt og senere lærer ved Frederikshavn Gymnasium.
Den indiske opvækst og den meget anderledes kultur har præget Claus Konstantins liv, og skismaet mellem dansk og indisk tankegang er netop temaet for hans selvbiografiske bog ”Dansk, men barn af Indien”, der udkommer fredag 21. juni. Udgivelsen markeres ved en reception på Frederikshavn Bibliotek kl. 15, og lørdag 29. juni vil Claus Konstantin Jensen signere bøger hos Frederikshavn Boghandel fra 11-13.
Dansk, men barn af Indien er en smuk og gribende fortælling om forfatterens barndom. Beretningen tager udgangspunkt i en tid, hvor danske familier stadig tog på kirkelige udvekslinger med ønsket om at forandre livet for mennesker med vilkår, som vi i dag ville anse for helt usandsynlige. Claus Konstantin beskriver en barndom fuld af savn, men den indeholder også kærlighed i store mængder.
De to forhold opvejer hinanden, men efterlader ham alligevel med ar på sjælen. Vi hørerom livets centrale valg og omvalg, som resulterer i et fuldt og helt menneske, der besidder en nærmest magisk evne til at gøre fortid og fremtid nærværende.
Dansk, men barn af Indien er en beretning om at tage ansvar for eget liv og have opmærksomhed på alle de små ting, vi som danskere tager for givet: duften af kaffe, et venligt blik, efterårets bløde lys og kærligheden til ens nærmeste.
- Jeg er født og opvokset i Indien, hvor jeg boede til jeg var knap 12 år gammel. Gik på en dansk kostskole i Sydindien fra 1.-5. klasse, 3000 km hjemmefra, så jeg var kun hjemme hos mine forældre i det nordlige Indien én gang om året. Vi havde det fantastisk på skolen, men det har givet nogle skrammer som voksen at have været hjemmefra i så tidlig en alder. Jeg er selvfølgelig også dybt præget af indisk kultur og tankegang, og det er bl.a skismaet mellem dansk og indisk tankegang, der er temaet i min bog, der vel nærmest kan kaldes en selvbiografi med 'kant', siger Claus Konstantin Jensen.
- Efter at vi flyttede hjem i 1960, bosatte vi os i Holstebro, hvor jeg blev student, og siden studerede jeg engelsk og idræt på Århus og Odense Universitet. Fik job på Frederikshavn Gymnasium i 1978, hvor jeg var i 15 år. Derefter 3 år for Mellemfolkeligt Samvirke i Mozambique i et engelsklærerprojekt fra 1993 - 1996.
Fra 1996 - 2000 arbejdede jeg med forskellige opgaver i Frederikshavn, dels på sprogskolen for indvandrere, dels i kommunale integrationsprojekter.
Fra 2000 - 2016 vendte jeg tilbage til gymnasiet og er nu pensionist på 8. år. For to år siden begyndte jeg så at skrive min bog, der omhandler den splittelse, jeg godt kan have i mig mellem de forskellige kulturer i Indien, Danmark og Afrika. Det, der kan undre mig som voksen dansker, er hvad vi prioriterer som 'vigtigt' herhjemme i forhold til virkelige problemer ude i verden.
I september 2023 blev jeg projektansvarlig for et børnehjem for Tibetanske flygtningebørn og forældreløse, et projekt under organisationen 'Verdens Børn'. Hjemmet ligger i Kalimpong i Himalaya, bare tre timers kørsel fra, hvor jeg blev født i Darjeeling. Jeg var derude i september 2023 og fik ved samme lejlighed mulighed for at besøge mit barndomshjem, så ringen er ligesom sluttet nu, siger Claus Konstantin Jensen.