Billede beskrivelse

Stærk playmaker til Frederikshavn

Vendsyssel Håndbold henter Lisa Frey på en toårig kontrakt

07. maj 2018 kl. 19.51

FREDERIKSHAVN: Vendsyssel Håndbold har indgået en toårig aftale med den schweiziske playmaker Lisa Frey på 23, der skifter fra sin nuværende klub Spono Eagles.

Her er hun netop blevet pokalvinder, hvor hun scorede 12 mål i finalen og også blev kåret til kampens pokalfighter, og senere denne måned kan hun være med til at hente The Double ved også at vinde det schweiziske mesterskab.

Schweizeren har allerede været i Nordjylland for at træne med klubbens spillere og se forholdene an, ligesom hun er ved at kigge på mulighederne for at arbejde ved siden af håndbolden.

Lisa Frey har været med på det schweiziske landshold, siden hun var 17 år.

- Hun har en god evne til at gøre medspillerne gode, ligesom hun selv er farlig foran mål. Lisa kan ligeledes dække godt op, så vi forventer, at hun kommer til at gøre en god figur i Vendsyssel, lyder det fra klubben i en pressemeddelelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste