Smedene på Knivholt: Her trives jargonen og kulturen fra de store arbejdspladser

FREDERIKSHAVN: Som enhver herregård med respekt for sig selv havde Knivholt fra gammel tid sin egen smedje, og det har den fortsat.

Efter at Frederikshavn Kommune for snart mange år siden overtog Knivholt og gjorde den til ”Folkets herregård”, var smedjen i en årrække et arbejdende museum, hvor en flok af fagets pensionister fyrede op i essen og håndterede det gamle værktøj til glæde for publikum. Sådan er det ikke længere.

Via donationer har smedene fået moderne maskiner som sav og pladebukker. Arme og ben er jo ikke, hvad de har været. Foto: Hans Sejlund

I dag er smedjen en ”moderne” smedje med elektriske og hydrauliske maskiner.

- Det er kun os smede, der er virkelig gamle, og det er netop derfor, vi er nødt til at have moderne værktøj. Arme og ben er ikke, hvad de har været, siger Christian Ottesen, der er formand for smedenes lille forening.

Den har 14 medlemmer, og som regel møder der syv-otte mand frem de to dage om ugen, hvor smedjen er åben.

Smedene på Knivholt servicerer først og fremmest Knivholt, når der er brug for nye beslag, dørhængsler m.v. Dette arbejde udgør huslejen. Men derudover laver smedene også småreparationer for private, hvis fx en havelåge skal svejses, og så laver de produkter til salg.

De nye værktøjsskabe pynter på væggen og holder orden på håndværktøjet. Foto: Hans Sejlund

Det gælder blandt andet dåbstræer til kirker. De kan ses i både Abildgaard Kirke og Sæby Kirke, og lige nu arbejder smedene på et træ til Skærum Kirke.

Smedene på Knivholt er måske en lidt misvisende betegnelse, for de må indrømme, at der faktisk ikke er nogen af de nuværende medlemmer der rent faktisk er uddannede smede.

De er maskinarbejdere, skibsbyggere og alt mulig andet, men alle fra de sorte fag og mange af dem med en fortid på en af Frederikshavns store virksomheder, Danyard, Ørskov og Alpha Diesel.

- Skal man se smedjen her med museums-briller, så er det et museum for den jargon og kultur, som prægede byens store, gamle metalvirksomheder. Det fører vi videre med stor fornøjelse med alt det drilleri, der kan være mellem gamle kolleger. Vi er nemlig alle sammen stolte af vores virksomheder, og den konkurrence der var mellem arbejdspladserne den gang, bærer vi stadig i os, siger Christian Ottesen.

For det var bestemt ikke ligegyldigt, hvilken af arbejdspladserne, du tilhørte. Den stribe vand, der adskiller Ørskov og Alpha Diesels havneafdeling, var skellet mellem to verdener.

Formand for Knivholt-smedene Christian Ottesen: - Vi bærer jargonen og kulturen fra byens store, gamle arbejdspladser med os her i smedjen. Foto: Hans Sejlund

- Vi var hver især overbevist om, at vi var de bedste smede og skibsbyggere. Og så var der guldsmedene oppe på motorfabrikken, dem tog vi ikke rigtig alvorligt, siger Christian Ottesen med et smil og får straks modsvar fra en tidligere ”guldsmed”.

Som forening af frivillige skal der ikke laves overskud.

Salgsindtægter går til indkøb af materialer samt til en sommerudflugt for medlemmerne. Investeringer i nye maskiner og værktøj er kun mulige i kraft af donationer.

Senest har smedene modtaget donationer fra Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel og Velux Fonden, som er brugt på værktøjsskabe, en sav, en bladebukker og forskelligt håndværktøj.

Det sociale samvær har første prioritet for smedene på Knivholt. Aldersmæssigt spænder de fra 60 til 85 år.

Selv om alderen trykker og kræfterne svinder, så bliver de ved med at komme tirsdag og torsdag formiddag og er i hvert fald aktive i kaffepausen.

Som en af dem siger:

- Man bliver jo aldrig for vag til at drikke kaffe og kritisere de andre.