Billede beskrivelse

Smedene på Knivholt har et helt særligt fælleskab - og de vil gerne have flere med

06. november 2025 kl. 06.04

FREDERIKSHAVN:  Er du pensioneret fra de sorte fag, men savner at arbejde med hænderne og komme lidt hjemmefra, så er det lige dig de mangler i smedjen på Knivholt.

To gange om ugen mødes en flok glade pensionister i smedjen, hvor de hjælpes ad med at lave forskellige produkter og reparationer i jern. Det er ikke kun arbejde, men i høj grad også hyggeligt samvær og tid til snak. Men de mangler folk, der har lyst til at deltage i fællesskabet.

Billede beskrivelse

- Vi har tidligere været en otte stykker heroppe, men efter lidt naturlig afgang, er vi nu nede på en fire stykker. Men vi vil rigtig gerne være nogen flere, så vi er sikre på, at der kommer nogen hver gang, fortæller Christian ottesen.

Han startede selv i smedjen for fire år siden, da han blev invalidpensionist.

- Vi har et rigtig godt fællesskab, hvor der er tid til snak. Flere af de mænd, der kommer her, har mistet deres koner, og så er det hyggeligt at komme herop og snakke med gutterne et par gange om ugen, fremfor at gro fast i sofaen.

Billede beskrivelse

Smedene på Knivholt hjælper med forskellige opgaver til Knivholt Hovedgaard, og er i øjeblikket i gang med en del opgaver til det kommende julemarked.

Der er ikke nogen krav til, at man er uddannet smed, bare man er interesseret i at deltage og bidrage til arbejdet. Så lykkes det med fælles hjælp.

Billede beskrivelse

- Vi vægter det sociale utroligt højt heroppe. Mange gange bliver pausen også lidt længere end den halve time, vi har, men det er bare hyggeligt, når snakken går. Og vi holder selvfølgelig også julefrokost og har som regel et par ture ud på virksomhedsbesøg hvert år, fortæller Christian.

Billede beskrivelse

Der arbejdes i smedjen hver tirsdag og torsdag fra kl. 9-12, og man er altid velkommen til at kigge forbi til en snak. Og vil man gerne vide mere, kan man kontakte Christian Ottesen på tlf. 4191 4954.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste