SET Sikring åbner afdeling i Aalborg
Der er et stort vækstpotentiale særligt nu, da virksomheden har sikret sig retten til at godkende egne brandinstallationer
FREDERIKSHAVN: Med en historik, der går tilbage til slut 80’erne har Strandby El-teknik arbejdet intenst med sikring af virksomheder og private hjem.
Sikringsarbejdet er forankret i virksomheden SET Sikring, der i dag har til huse på Håndværkervej i Frederikshavn og nu også med en afdeling i på Strandvejen i Aalborg.
Leder af SET Sikring er Johnny Bisgaard og han har haft roret de seneste 20 år.
Udgangspunktet var alarmanlæg, men porteføljen af aktiviteter inden for sikring er bare vokset med adgangskontrol, videokontrol, mekanisk sikring og brandalarm.
Og særligt installation og vedligeholdes af brandalarmer er et felt, der virkelig er i vækst.
Derfor har Johnny Bisgaard netop blevet uddannet til at kunne certificere alarminstallationer.
- Vi har arbejdet med brandanlæg gennem alle mine år i virksomheden og efter jeg har bestået den store ABA brandeksamen har vi nu, som de eneste nord for Aalborg, retten til at godkende vore egne brandanlæg, siger Johnny Bisgaard.
Det er en velvoksen uddannelse, for når det drejer sig om menneskeliv, så skal tingene bare være i orden.
- Tidligere har vi anvendt et firma i Aarhus til at certificere vore installationer, men vi er blevet mødt af krav fra flere af vore store kunder - blandt andet kommunerne om, at certificeringen skal ligge inden for det installerende firma - og det har vi taget til os, siger afdelingslederen.
Han er meget tilfreds med at kompetencerne nu er inden for firmaet selv.
- Det giver et langt bedre ståsted i forhold til tilbudsgivning - og i forhold til at levere præcis det anlæg, som kunderne efterspørger og inden for de krav og specifikationer, der nu en gang er inden for området, siger Johnny Bisgaard.
Det nye skud på stamme i forhold til domiciladresser er Strandvejen i Aalborg.
Her er SET Sikring rykket ind nabo til Aalborg Vagt, som firmaet arbejdet tæt sammen med.
- Vi har mange opgaver i Aalborg, og ser et stort vækstpotentiale. Derfor har vi erhvervet os kontorfaciliteter op Strandvej 16, siger Johnny Bisgaard, der i øjeblikket er ved at ansætte en sælger til virksomhedens Aalborg-afdeling.
Ud over ham eller hende er der en række montører.