Billede beskrivelse

Penge til frisk i Naturen

Nordea Fonden støtter op med 40.000 kroner, så frederikshavnske brugere kan komme ud i det fri

02. juni 2018 kl. 08.20

FREDERIKSHAVN: Nordea Fonden går nu aktivt ind det frederikshavnske projekt Frisk i Naturen, som også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er blevet en del af.

Bagmanden, Erik Holm Sørensen, fik tilsagnet om støtte til projektet fra Fondens direktør Henrik Andersen på Naturmødet i Hirtshals.

Formelt er det socialpsykiatrien i Frederikshavn, der står som ansøger, men det er også socialpsykiatriens brugere, der vil få glæde af det kontante skulderklap.

- Jeg har fået tilsagn om en støtte på 40.000 kroner og det betyder, at vi dermed kan gøre de naturture, vi tilrettelægger i Frederikshavn Kommune gratis forbrugerne, siger Erik Holm Sørensen.

For ham er det et kardinalpunkt.

- Hvis brugerne skal betale 100 kroner, så kommer valget til at stå mellem tre pakker smøger og en naturtur, der ellers vil kunne give det velvære.

- Og da Frisk i Naturen ikke er et rygestop-kursus, så skal brugerne ikke sættes i det dilemma, siger han.

Erik Holm Sørensen deltog selv i Naturmødets to dage og det har givet ham blod på tanden til at deltage endnu mere aktivt næste år.

- Frisk i Naturen er klar med en stand, hvor brugerne fortæller om deres erfaringer med at bruge naturen, siegr Erik Holm Sørensen.

Han var i øvrigt indstillet til naturformidlerprisen - den fik han ikke på Naturmødet, men i stedet blev han fejret som socialpsykiatrien Frederikshavns naturformidler med jordbærkage i mandags.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste