Ole Bouet skal sælge ejendomme
Der bliver handlet fast ejendom som aldrig før. Alene ejendomsmæglerfirmaet EDC Lars Jensen har det seneste år solgt 115 ejendomme.
-Travlheden har gjort det nødvendigt at ansætte flere medarbejdere, oplyser ejendomsmægler Lars Jensen.
-I de seneste måneder er det specielt sommerhusmarkedet som er eksploderet, men vi oplever også en stigende efterspørgsel på fritidslandbrug og lystejendomme.
- Dette segment kræver en stor indsigt, men først og fremmest også god tid af mægleren til at servicere kunderne, vurderer Lars Jensen
-Vi er derfor glade for at kunne præsentere Ole Bouet som ny medarbejder. Han er vellidt i branchen og har et kæmpe netværk, hvorfor han var et naturligt valg til opgaven til at servicere sælgere og købere af fritidslandbrug og lystejendomme.
57-årge Ole Bouet har stor indsigt i livet på landet. I 1983 blev han uddannet som landmand og har været selvstændig indenfor faget siden.
- Jeg er ved at afvikle mine ejendomme og har derfor søgt nye udfordringer, og det har jeg nu fået hos EDC, fortæller den tidligere landmand.
Ole har allerede mødt mange af sine tidligere kolleger, når han sammen med Lars Jensen, har været rundt i området for at værdiansætte ejendomme og han glæder sig over at have fået muligheden for at være med til at skulle formidle salg af ejendomme sammen med teamet hos EDC Sæby