Nyt kompagniskab i malerfirma
Dagen markeret med reception, hvor menuen stod på pølser
SÆBY: Thomas Skaarup Thomsen er blevet medejer af malerfirmaet, som René Pedersen var eneejer af frem til 1. oktober sidste år.
Thomas Skaarup Thomsen er 36 år og kommer oprindeligt fra Hals, hvor han kom i malerlære allerede som 16-årig.
Kun med en kort afstikker til Norge, har han haft gang i malerpenslen siden.
Det nye firma fortsætter i samme ånd med høj service og kvalitet i arbejdet understreger Thomas Skaarup Thomsen.
Der er der allerede blevet skabt to nye job, så firmaet tæller nu fire personer.
59-årige René Pedersen skal først og fremmest servicere sine gamle kunder og Thomas Skaarup Thomsen har opgaven med at udvide kundekredsen.
Han fortæller, at der arbejdes intenst at få flere ordrer i hus. Hvis det lykkes vil det naturligvis kræve flere ansættelser.
Den nye ejer og firmaet blev fejret ved en reception fredag 29. marts, hvor der var stort rykind af gamle som nye og kommende samarbejdspartnere.