Billede beskrivelse

Ny formand for DF Frederikshavn

Næstformand tager over efter Carsten Sørensen

29. marts 2019 kl. 16.20

SÆBY: På den ordinære generalforsamling i DF’s kommunale lokalforening i Frederikshavn blev næstformand Thomas Hjort valgt som ny formand, mens Werner Flissikowski er valgt som ny næstformand.

Thomas Hjort har siddet i lokalbestyrelsen i en årrække og kandiderede til byrådet ved det seneste valg, og er dermed organisatorisk og politisk klædt på til posten.

- Jeg glæder mig til opgaven og samarbejdet med den nye bestyrelse, siger Thomas Hjort.

Han tager over for Carsten Sørensen, som ønskede at koncentrere sig om familien, og derfor bad om at blive afløst.

Ud over formandskabet udgøres bestyrelsen af John Sørensen, Marlene Sørensen, Martin Tornøe-Møller, Lonnie Borreschmidt Jensen og Hanne Bøgsted.

Foreningens suppleanter er Mathias Rump Hansen og Claus Ahrenholt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste