Vikingarna og Christer Sjögren var på scenen til Allsång på Skansen i svensk tv i sidste uge, og der leverede de en optræden helt i topform
Mennesker

Nostalgi med svingom og alsang

Dansefestivalen: Scenen er sat - og det er dansegulvet og siddepladserne også

02. august 2021 kl. 17:00

Nostalgi med både dansegulv og siddepladser til alle!

Så enkelt forklarer en af kræfterne bag satsningen med Dansefestivalen, Jan Michael Madsen, den nye begivenhed, som har premiere på Knivholt Hovedgaard nu i weekenden.

Og der er nok at glæde sig til.

Vikingarna kommer nemlig godt rundt i deres enorme repertoire med de store hits, men koncerterne byder også på Christer Sjögren i et fantastisk Elvis-medley.

Først og fremmest er det et arrangement som henvender sig til det danseglade og modne publikum.

- Jeg ved ikke hvor mange Inger, Åse, Grethe og Kaj, Henry og Jens’er jeg har talt med i den nu lange periode, hvor Dansefestivalen og Vikingarna har været undervejs.

- Men der er skam også rigtigt mange af yngre generationer som har købt billet, understreger Jan Michael Madsen.

Dansefestivalen tilbyder noget til et stort publikum som ikke er repræsenteret i de mere midtersøgende kommercielle kulturtilbud i det ganske land.

- Vikingarna repræsenterer ikke kun en særlig dansemusikgenre. De repræsenterer jo også en samfundskultur, som rigtigt mange af vores ældre medborgere, husker som deres egen storhedstid.

- Det vil for mange blive et helt fantastisk tilbageblik i livet, som vil vække gode minder om fester, højtider i livet, ungdommen og så videre, siger Jan Michael Madsen.

På storskærmen viser Christer Sjögren og Vikingarna nemlig under deres koncert, fotos og små film, og fortæller lidt om højdepunkterne gennem mere end fem årtier, som dansebandenes Mount Everest.

Så det er også chancen for at opleve den ægte vare, - enten for første gang eller endnu en gang.

Sommerkoncerterne på den gamle hovedgaard bliver en herlig tur ned langs Memory Lane helt efter den svenske Allsångs-recept og selvfølgelig med Vikingarna i spidsen.

Vikingarna og Christer Sjögren var faktisk på scenen til Allsång på Skansen i svensk tv i sidste uge, og der leverede de en optræden helt i topform med en oplagt Christer Sjögren i front.

Men der bliver også musik og dans både før, under og efter, det legendariske seks mand store svenske danseband.

Om fredagen er det Burholt & Friends og om lørdagen Sund & Per.

Derudover underholder Gillberg, Nordheim og Madsen publikum før Vikingarna går på, og det bliver med ørehængere fra både det norske, svenske og danske danserepetoire.

- Vi sætter Danmarks største pavillon op over publikum. Den er ikke mindre end 800 kvadratmeter stor og dækker over det meste af gårdspladsen, hvor der også er barer og grill.

- Inde i den store lade indretter vi kro stemning med ternet dug og herregårdsmiddag og her vil et herligt hold af oplagte tjenere servere en tre retters middag som bordservering, siger Jan Michael Madsen

Der er stadigt plads til lidt flere publikummer og han opfordrer alle til at bakke op om initiativet.

- Grib chancen og partneren, og kom afsted til Knivholt i weekenden til et arrangement lidt ud over det sædvanlige, så er man med til at starte en sjov og folkelige fest op som kan udvikle sig i de kommende år, lyder medlingen.

Billetter kan købes online på www.dansefestivalen.dk eller fysisk hos Scandic The Reef og OK Gl. Skagensvej i Frederikshavn, hos SuperBrugsen i Sæby og Piaf i Hjørring.

Herregårds-middag er udsolgt lørdag, men der er stadig koncertbilletter.

Fredag er der endnu All inclusive billetter at få med hele pakken, Koncert, Middag og Drikkevarer ad libitum.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu