Mennesker

Næstehjælperne tanker økonomi til driften

Godt besøgt julemarked til glæde for de flere end 600 udsatte i Frederikshavn

07. november 2021 kl. 19:11

Der var flot fremmøde hos Næstehjælperne der holdt julemarked lørdag i lokalerne på Langerak 36 i Frederikshavn.

Julemarkedet bød på tombola og fiskedam, hjemmebag og sylterier, juledekorationer, hjemmestrikkede strømper, klude og andre zero waste produkter, redesign tøj og andet hjemmenørklet plus en masse luksuslopper og julepynt.

En lang sponsorliste havde sikret varer til julemarkedet, hvor der var sponsorgaver med alt fra billetter til svømmehallen over spillertrøjer fra White Hawks, til gaver kun for børn.

- Julemarkedet hos os er det eneste tidspunkt, hvor vi tager penge for varerne og sælger kaffe og kage, fortæller Ann Thøgersen der er formand for Næstehjælpernes støtteforening, der står for den økonomiske del af julemarkedet.

Al overskud går ubeskåret til Støtteforeningen for Næstehjælperne, der har til formål at indsamle penge til den daglige drift.

Næstehjælperne er en landsdækkende protest- og hjælpe-bevægelse forankret i modstand mod tidens asociale menneskesyn og har til formål at støtte reformramte med en lokalgruppe for Frederikshavn og Hjørring kommuner.

Gruppen rummer mennesker ramt af de sidste års mange reformer på det sociale område, samt mennesker, der uagtet politisk ståsted ønsker at give en hånd med at hjælpe målgruppen.

Det er frivilligt arbejde, fællesskab og engagement der driver den upolitiske forening, der heller ikke skelner mellem religiøs orientering.

- Vi er her for alle lokale, der har behov for hjælp, ikke kun i julen men hele året.

- Vi tager også imod donationer fra alle, fortæller stifter af foreningen Jannie Sloth Johanson.

I lokalgruppen arbejder vi ud fra devisen: ”Man tager hvad man har brug for - og giver hvad man har i overskud”. Og kan man afsætte noget af ens tid, er det mange gange bedre end penge, forklarer Jannie Sloth Johanson, og forklarer:

- Det er ofte hjælp til mennesker der står i en akut kritisk situation, hvor hjælp er absolut nødvendig, så som mad på bordet og tøj på kroppen.

Der er også fra lokalerne på Langerak 36, der uddeles madspildsmad seks dage om ugen, og hvor der er gratisbutik med tøj og ting, hvor alle er velkomne til at komme og hente det de har brug for, og aflevere det de ikke længere har brug for.

- Vi bestræber os også på, at få skabt socialt netværk i foreningen, hvor man kan mødes og få hjælp til at komme igennem en krise, som ikke kun er af økonomisk karakter, siger Jannie.

- Vi skønner, at der lige nu er mindst 630 udsatte i Frederikshavn, og gruppen af unge mennesker, der er økonomisk trængte udgør en stor andel af disse, slutter Jannie der takker alle sponsorer, frivillige og alle andre der viser næstekærlighed uden forbehold.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu