MusikCamp i Hørby

Efterskolen ramme for musikalsk satsning

19. november 2019 kl. 06.43

KOMMUNEN: Kulturskoler i Nordjylland gennem førte i november MusikCamp Nord - en anderledes musik-weekend for unge i Nordjylland. Campen, der blev holdt på Hørby efterskole, var den første af sin slags.

Weekenden var bygget op over tre forskellige workshops: improvisation, sangskrivning og e-musik.

- Målet var at få fat i unge mennesker, der nørder med musik derhjemme men mangler et fællesskab, og dem, som gerne vil have inspiration til at komme i gang med at komponere og arrangere selv, siger Lasse Baggenæs, der til daglig er afdelingsleder på Musikskolen i Frederikshavn Kommune.

- Den rytmiske musiks DNA er netop at spille sammen med andre, og det er for mig at se det allervigtigste.

- Alt for mange unge, der spiller rytmisk musik, sidder alene derhjemme med en guitar eller en computer – vi vil gerne tilbyde dem et alternativ og et fællesskab.

Derfor gav vi da også plads til eksperimenter med både form og indhold på campen, siger Lasse Baggenæs.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste