Billede beskrivelse

Michael er Danmarks bedste

16. december 2023 kl. 21.32

I kategorien ”Make a difference” løb frederikshavnske Michael Mogensbæk med titlen som Danmarks bedste, da fitness-kæden PureGym hædrede sine bedste medarbejdere ved et arrangement i Tivoli. Michael Mogensbæk ledere til daglig PureGym i Møllecenteret i Frederikshavn, og den forskel han især har gjort, er at gøre motion og styrketræning tilgængelig og attraktiv for en ny gruppe af brugere, nemlig ældre.

Michael Mogensbæk inviterer alle ældre inden for i centret i samarbejde med Ældresagen. Her kan ældre borgere træne uden at skulle være medlem af PureGym, og det har rigtig mange frederikshavnske pensionister benyttet sig af. Der trænes og hygges – først en gang styrketræning og evt. yoga, og så kaffe med rundstykker. En god start på dagen.

Centeret i Frederikshavn har også gjort sig bemærket på anden vis, for året igennem har PureGym Frederikshavn ligget helt i top, hvad angår medlemstilfredshed. Der er en rigtig god stemning i centeret – ikke kun blandt seniorerne, men også blandt de mange unge og voksne, der benytter PureGym.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste