Mia inviterer til fagprøve i Matas Sæby

27. februar 2022 kl. 16.28

Mia Beermann Hansen er elev i Matas i Sæby. Men før hun kan afslutte sin uddannelse, og kan kalde sig for materialist, skal hun afholde en fagprøveuge. I den forbindelse sætter Mia fokus på Lancômes univers som omfatter makeup, hudpleje og dufte.

Derfor inviterer Mia kunderne til at kigge ind hos Matas Sæby i dagene 28. februar til 5. marts, hvor kunderne kan opleve en uge med spændende viden, sjove aktiviteter og højt humør.

- Jeg har valgt Lancôme, da det står mit hjerte meget nært og jeg vil rigtig gerne dele min viden og begejstring for mærket. Lancôme blev for over firs år siden grundlagt af Armand Petitjean, som elskede roser, dufte og skønheden i kvinder, fortæller Mia Beermann Hansen, som den 18. juni i år kan kalde sig materialist efter to års uddannelse.

Der vil igennem hele fagprøveugen, uge 9, køre en købsbetinget konkurrence, hvor man er med i lodtrækningen om en lækker præmie, ved køb af et Lancôme produkt.

Mandag d. 28 marts vil Mia have fokus på Lancômes makeup

- Der vil i den forbindelse være en aktivitet, som er en kyssekonkurrence, som løber fra mandag den 28. februar til onsdag den 2. marts, fortæller Mia og forklarer videre: Her kommer man ind i butikken, finder sin yndlings Lancômes læbestift, tager den på og laver et kys på en kysseseddel. Når sedlen er afleveret deltager i lodtrækningen om en endnu en præmie.

Tirsdag den 1. marts afholder Mia inspirationsaften:

- Jeg laver en inspirationsaften i samarbejde med Lancôme og NorhVin VinUnivers i tidsrummet 19.00 til 21.00, fortæller Mia Beermann Hansen og uddyber: Her vil aftenen starte hos NorhVin VinUnivers, hvor der vil blive serveret en let tapas, med et glas vin eller sodavand til. Efterfølgende vil en af Lancômes dygtige konsulenter, give gæsterne et indblik i Lancômes univers og give inspiration til makeup. Efter gæsterne er kommet på tur ind i Lancômes skønne univers, går de over i Matas, Sæby. Her vil der blive mulighed for at handle lidt og her vil der også blive udleveret en lækker goodiebag.

Onsdag den 2. marts byder Mia på quick-makeup

- Her kan man få lagt en quick makeup med Lancôme produkter, hvor vi fokuserer på et område, som kunden bestemmer, udtaler Mia og forsætter: Det er gratis, men har dog begrænset antal tider. Så kig ind og se om der er plads.

Torsdag den 3. marts byder Mia på en lækker sanseoplevelse i forbindelse med en håndmassage.

Fredag vil Mia have fokus på Lancômes dufte og lørdag afsluttes fagprøveugen med et fokus på Lancômes hudplejeserie.

Og helt slut er det så ikke alligevel. For når butikken lørdag den 5. marts lukker klokken 14.00, inviterer Mia interesserede til en omgang Bingo Banko i Lancômes univers. Her vil hun dykke ned i Lancômes univers og give arrangementets gæster en god viden gennem banko spillet, som varer til klokken 15.00. Det er gratis at deltage, men med begrænset antal deltagere, hvorfor der skal bestilles en plads på telefonnummer 98 46 10 49 eller ved at komme ind i butikken.

- Når fagprøveugen er omme, skal jeg lave en rapport, som skal afleveres til vurdering, siger Mia Beerman Hansen og fortæller afsluttende: Torsdag den 16. juni skal jeg forsvare mit arbejde ved en mundtlig eksamen, hvor jeg efter endt eksamen forhåbentligt træder ud som bestået materialist.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste