Medrivende forårskoncert
Kunstmuseet bød til talentfulde toner der understreger at Frederikshavn har masser af talent
FREDERIKSHAVN: Unge talenter fra Musikskolen i Frederikshavn Kommune viste onsdag aften deres kunnen i en velbesøgt forårskoncert på kunstmuseet.
De unge betog et medlevende publikum med deres engagement og indlevelse og høstede fortjent bifald.
Kunstmuseet dannede med den aktuelle udstilling en smuk ramme om koncerten, som var et blandt flere kulturtilbud fra kunstmuseet i byens jubilæumsår.