Seneste nyt
Billede beskrivelse

Martinus og Anton skal til ungdoms-OL

10. januar 2024 kl. 11.01

Danmark deltager for anden gang med et ishockeyhold ved Youth Olympics. 

Det sker, når det går løs i Sydkorea, nærmere bestemt i Gangwon-provinsen. Legene afvikles fra den 19. januar til den 1. februar, og holdet rejser afsted allerede den 14. januar.

Danmark stiller med 13 spillere, der skal spille med i det otte lande store felt, der skal spille 3 vs 3-ishockey. Og på holdkortet er der to frederikshavnere med, skriver Frederikshavn Ishockey Klub i en omtale. 

Otte hold med

Det er Martinus Schioldan og Anton Wilde, begge 15 år, der spiller ishockey i Frederikshavn Ishockey Klub (FIK), hvor de går på FIK Elite Hockey Academy.

De deltagende nationer er Kasakhstan, Østrig, Storbritannien, Taiwan (Chinese Taipei), Spanien, Polen og Letland.

De otte hold spiller alle mod alle i dagene 20-23. januar (1-2 kampe om dagen). De fire bedste hold i grundspillet spiller semifinaler 24. januar og finalen og bronzekampen afvikles dagen efter.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste