Billede beskrivelse

Lokale skoleelever med gourmet-evner: Sejrede i Slagt og Æd

Eleverne fra Torslev Skoles 8. B tog sejren med finalen med en top-lækker menu

15. juni 2021 kl. 06.05

Ravioli med tilbehør, oksemørbrad med svampekompot, stegte spidskål og selleri pure, syltede og stegte skalotteløg samt citrontærte med italiensk marengs, appelsin sirup og tuiles samt citronsorbet.

Det er en vindermenu, og det var den eleverne fra Torslev Skoles 8. B tog sejren med ved finalen i Slagt og Æd.

Slagt og Æd er en udfordring eleverne bliver præsenteret for i forbindelse med introduktion til erhvervsuddannelserne, som er et samarbejde mellem Hjørring, Aalborg og Frederikshavn Kommuner. I dette forløb gjaldt det landbrug, slagter og mad, som afsluttes med en lokal kommunal konkurrence og til slut en finale.

8.B fra Torslev skole har deltaget i et forløb, hvor hele klassen i efteråret besøgte Søren Becks landbrug ’Vejen’ ved Lendum. En hel dag med rundvisning på gården og undervisning i opdræt af malkekøer.

Billede beskrivelse

Dagen efter fik eleverne besøg af en kok og erhvervsplaymaker Tommy Lund Christensen, som havde taget en kvart ko med. Elevernes opgave var at tilberede en middag med oksekødet, som forældrene var inviteret til at nyde, og naturligvis var det eleverne, der stod for serveringen.

Eleverne blev bedømt på deres samlede indsats i de to dage, og de havde klaret det så godt, at de vandt konkurrencen i Frederikshavn kommune. Det betød også, at de var gået videre til finalen i Aalborg, hvor de skulle dyste mod klasser fra kommuner i hele Nordjylland.

En lodtrækning afgjorde, hvilke fem elever fra 8. B, der skulle repræsentere klassen i finalen, hvor opgaven lød på at tilberede ovennævnte tre retters menu med forret, hovedret og dessert.

Tre borgmestre

Menuerne blev serveret for dommerpanelet, som bestod af borgmestrene fra de tre samarbejdende kommune – Birgit Stenbak Hansen, Frederikshavn, Arne Boelt, Hjørring og Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg.

Maden blev bedømt efter smag og udseende, og de fem elever fra Torslev Skole skorede højest hos de tre borgmestres smagsløg og løb med første pladsen. Præmien var en check på 5.000 kr., som borgermester Birgit S. Hansen efterfølgende lagde en tudse oveni.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste