Seneste nyt

Kom med IF Skjolds Venner til banko

29. januar 2020 kl. 07.31

Hver torsdag klokken 19.00 afholder IF Skjolds Venner banko i lokalerne oven på Nordjyllandshallens cafeteria på Kjeldgaardsvej 25 i Sæby.

Og der er fine præmier at vinde i form af blandt andet forskellige kødpakker, købmandskurve, vin, pengepræmier og lokalt sponserede gaver.

-Der møder omkring 60-80 op til sådan et banko arrangement, men vi har bestemt plads til flere. Så alle er velkommen, hvis man har lyst, fortæller Jørn Christensen fra IF Skjolds Venner, som er en af de frivillige kræfter bag disse bankospil.

Overskuddet fra bankospillene går til IF Skjolds Ungdomsafdeling, som på denne måde får glæde af IF Skjolds Venners frivillige indsats i form af tilskud til eksempelvis fodboldture og spillertøj.

Skulle man have lyst til, at spille banko, så er man velkommen hver torsdag klokken 19.00 frem til udgangen af april måned.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste