I kamp mod overvægten
Sportscenter Nord: Det skal være sjovt at træne
Det er som om alt rotter sig sammen mod en og truer med at tage livet af ens badevægt.
Der har været corona.
Det er længe siden, der har været træningsmuligheder.
Ja, og så der har der også lige været ferie med masser af gode rose på sommerhus-terrassen i denne dejlige sommer.
Konsekvens: Ja for mange har kiloene sneget sig på.
Og for mange er det blevet til rigtig mange ekstra kilo, og så er det faktisk ofte ekstra svært at komme i gang.
Det at komme i et fitnesscenter kan føles ekstra svært og derfor kan det virke uoverkommeligt at få dyrket motion.
Det er ofte nemmere at komme afsted, hvis man har nogen at træne med og man ved, at dem man skal træne med, er samme sted som en selv.
For at imødekomme dette og gøre deltagerne trygge ved at komme i centeret, tilbyder Sportscenter Nord i samarbejde med Sparekassen Vendsyssel nu nogle lukkede hold for at hjælpe med at komme de ekstra kilo til livs igen.
- Jeg vendte min ide med Lars Holbæk Jespersen fra Spar V, og han var straks klar til at hjælpe, fortæller Susanne Christiansen fra Sportscenter Nord.
- Det er jo vigtigt, at vi får folk i gang igen og vi får rettet op på den skævhed der er kommet i disse folks liv, og derfor bruger vi de kommende otte uger på kampen mod de ekstra kilo.
- Det er altid det første skridt der er sværest og det hjælper vi nu med at få taget.
Sportscenter Nord er et center hvor alle er velkommen.
- Alle snakker med hinanden og hjælper hinanden, vi griner og har det sjovt mens vi træner. Og det er dét alle skal have lov at mærke – samt at det kan være sjovt at træne. For det er lige præcis dét, der skaber og fastholder glæden og motivationen for at træne, understreger Susanne Christiansen .