Søndag kl. 14 er der kransenedlæggelse ved Tordenskioldstatuen på Fisketorvet. Arkivfoto: Peter Broen
Hyldest til viceadmiral
Fødselsdagsfest for den 328 år gamle Tordenskiold
FREDERIKSHAVN: Det er helt i tråd med god skik her i landet at markere runde festdage, men det hører til sjældenhederne, at en 328 års fødselsdag kan samle folk fra nær og fjern på en sikkert råkold oktober søndag.
Men når Officersklubben på Flådestationen inviterer til viceadmiral Tordenskiolds 328 års fødselsdag på søndag, så skal der nok blive run på.
Festlighederne indledes med kransenedlæggelse og taler på Fisketorvet kl. 14.
Efterfølgende er der indbudt til fødselsdagskalas i Officersmessen på Flådestation Frederikshavn kl. 15.
Under fødselsdagsfesten skal der blandt andet uddeles stormglas til elever som har ydet en ekstraordinær indsats og der udråbes nye venner af Tordenskiold.