Billede beskrivelse

Holms Planteskole viser rundt på Brøndenvej

14. august 2020 kl. 12.26

Hvad er det de laver ude på Frodes mark på Brøndenvej i Østervrå? Det er der mange, der har spurgt hinanden om, og torsdag aften den 20. august er muligt at få svar på alle spørgsmålene, når Mads Holm fra Holms Planteskole fortæller om, hvad de går og arbejder med.

Østervrå Borgerforening har taget initiativ til en aften med titlen: ”Åben Planteskole”.

– Mange har spurgt, hvad det er der sker i udkanten af Østervrå på en mark ved Brøndenvej, hvor der ses rigtig mange nyplantning og lange ”slanger” af hvidt plastik, forklarer formand for Østervrå Borgerforening Frode Thule Jensen, så nu er der mulighed for at få svar på spørgsmålet.

Torsdag aften vil Mads Holm fra Holms Planteskole fortælle om det nye projekt på Brøndenvej, hvor de over en seksårig periode har lejet jorden af Frode Thule Jensen, Fjeldgaardsodde.

Publikum kan glæde sig til en aften med en fagmand, der bl.a. vil fortælle, hvordan det går med de 200.000 ligusterstiklinger, ægte kastanjer, og valnødder.

Alle er velkommen!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste