Billede beskrivelse

Her kan du blive coronatestet

DeT SKER: De mobiletestenheder er på plads i det nordjyske sommerland - se her hvor de er i denne uge

10. august 2020 kl. 10.29

Har du været i udlandet eller bare siddet lidt for tæt med mange mennesker, så er der hele sommeren mulighed for at blive testet for corona - uden tidsbestilling.

Region Nordjyllands mobiletestenheder er nemlig på lands i det nordjyske sommerland, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Her kan alle over 12 år uden symptomer blive testet uden forudgående henvisning og tidsbestilling. Hvis der ikke er kø, så tager det kun fem minutter.

I denne uge (33) fra fra 10.-14. august er testenhederne følgende steder:

Lønstrup: 10. august kl. 9-15 - Lønstrup, Den Gl Skole, Bugten 4, 9800 Hjørring

Hirtshals: 11. august kl. 10-15 - Hirtshals Havn, Havnegade 26, 9850 Hirtshals

Skagen: 12. august kl. 9-15 - Skagen Rådhus, Sct. Laurentii Vej 87, 9990 Skagen

Læsø: 13. august kl.13.30 til 18 - Byrum Hovedgade 56, 9940 Læsø

Vorupør: 14. august kl. 9-15, Vorupør Kirkecenter, Bredkærvej 3, 7700 Thisted

Aalborg Lufthavn (bemærk kun for rejsende passagerer):

10. og 11. august kl. 11.00-13.00 og kl. 16.15-17.30

12. og 14. august kl. 11-14 og kl. 16.15-17.30

13. august kl. 11-14 og kl. 15.15-17.30

Andre muligheder for test

Udover de mobile testenheder har Testcenter Danmark etableret tre faste teststeder i Region Nordjylland, hvor alle over 12 år uden symptomer kan blive testet.

Her skal man imidlertid bestille tid på forhånd på www.coronaprover.dk

De faste teststeder er placeret ved Aalborg Kaserner i Nørresundby, Hjørring Kaserne og ved Thisted Havn.

Hvis du har symptomer på corona, skal du have en henvisning fra din læge til at blive testet på et af regionens hospitaler. Det samme gælder for børn under 12 år både med og uden symptomer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste