Billede beskrivelse

Helle fejrer 35 års jubilæum med stor glæde

13. december 2024 kl. 14.45

FREDERIKSHAVN: Butiksindehaveren i Frederikshavn, Helle Høyer, ser tilbage på en rejse fyldt med kærlighed til mode, udvikling og sommetider også udfordringer. 

Med en unik tilgang til både at drive en fysisk og online butik har Helle og hendes team formået at skabe en forretning, der lever i nutiden, men stadig emmer af personlighed og lokalt engagement.

At drive forretning i dag er anderledes end for 35 år siden. 

Helle balancerer nu mellem den fysiske butik og den digitale verden:

- Vi skal styre to butikker i én – både online og fysisk. Det online er det, der gør, at vi kan have de varer, vi har.

For at sikre den bedste oplevelse for kunderne har MONDO valgt først at åbne klokken 11.00, så teamet kan være helt klar. 

- Vi skal kunne give de fysiske kunder en rigtig god oplevelse, siger Helle, der mener, at personlig service er altafgørende.

Helle blev første gang indehaver af sin egen som 25-årig - uden helt at vide, hvad hun gik ind til. Som tidligere ridepige har hun altid været vant til at knokle, og den arbejdsmentalitet har været med til at drive hende gennem både op- og nedture.

- Jeg kan, jeg vil, og jeg skal. Sådan har jeg altid haft det, siger hun og indrømmer, at det ikke altid har været en dans på roser.

Omstilling har været en nødvendighed i en branche, der konstant forandrer sig. 

- Vi skal hele tiden navigere og være omstillingsparate, forklarer hun. 

Men det er netop processen, at skabe noget, der har holder hende i gang.

Helle har haft butikker placeret forskellige steder gennem årene, men hendes hjerte banker for Frederikshavn.

Fredagens fejring af Helle Høyers 35-års jubilæum blev en dag, Helle sent vil glemme. 

- Det var næsten som i gamle dage, fortæller hun om en dag fyldt med hygge og varme hilsner fra kunder og bekendte.

- Om jeg tager 35 år mere, det tror jeg ikke. Men jeg har hvert fald lysten, siger Helle med et smil.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste