H.J. Kontorcenter satser på Aalborg-markedet
Den frederikshavnske virksomhed H.J. Kontorcenter satser hårdt på at fået en endnu stærkere position på det aalborgensiske marked.
Derfor har virksomheden nu ansat Katrine Hostrup, der er en af landets topsælgere inden for kopi og print.
Hun kommer til JH.J. Kontorcenter fra en stilling hos Digital Group Herning.
- Hun skal passe og udvide vores kundeportefølje i hele Nordjylland med primærområde i Aalborg, understreger virksomheden i en pressemeddelelse.
Katrine Hostrup bor sammen med mand og barn i Nørresundby, men har et ønske om at flytte til Frederikshavn med tiden.
Hun er 41 år og har solgt kopimaskiner i 15 år.
H.J. Kontorcenter beskæftiger 18 medarbejdere, fordelt på 5 specialafdelinger, hvoraf en helt ny - IT afdelingen - er det nyeste skud på stammen.