Gratis oplevelser i efterårsferien for hele familien
I efterårsferien har de gratis oplevelser i Sæby været populære.
Naturen er nemlig lig med gratis glæder, ligesom efteråret er lig med hygge, ild i brændeovnen, levende lys og masser af tid med familien. Udenfor er efteråret lig med smukke farver i skovene, nedfaldne blade og i år med masser af høj luft og sol.
Sæbygaard Skov og Nellemanns Have er én stor legeplads, hvor børn i alle aldre kan lege og lære eller holde en fest.
Det gode ved årstiden er, at man skal være aktiv for at holde varmen. Naturens legeplads byder på en gammeldags gemmeleg, en rask bladkamp med de nedfaldne blade eller man kan fordybe sig med, hvad der findes af liv under sten og gamle træstammer.
Ud over skoven, var stranden, åen og havnen magneter for gåture, hvor der blev samlet rav, farverige sten, smukke blade, kogler og kastanjer.