Frivilligt arbejde: Omfattende renovering af Kystmuseets gamle Bedford Bus
Et frivilligt buslaug med seks dedikerede herrer gør en kæmpe indsats, for at vedligeholde og holde den gamle Bedford bus kørende
I garagen ved Rudolfs gamle skibs smedje på Vesterbyvej arbejdes der i øjeblikket med at renovere Skagens gamle bus.
Det er et frivilligt buslaug bestående af seks dedikerede herrer, der alle gør en kæmpe indsats, for at vedligeholde og holde den gamle Bedford bus kørende, med udgangspunkt fra Kystmuseet i Skagen.
Bussen, en BEDFORD WLB 1937 kom til Danmark som chassis, og blev ombygget på J. Ørum-Petersens karrosserifabrik i Herning, er Danmarks eneste bevarede Bedford bus.
Bussen er bygget op omkring at træskelet, hvorpå de udvendige plader er sømmet fast og taget er en trækonstruktion, hvor der er spændt lærred ud over, skal i år have nyt gulv og ny sidebeklædning. En bagdør er blevet repareret med nye plader og træværk, ligesom de originale gulvbrædder fra 1937 er ved at blive blevet skiftet ud.
Den gamle bus kører i sommersæsonen fast rutefart med guidede ture i Skagen, og skulle være klar til at komme på vejen og rulle igen til sæsonstart den 18. maj.