Billede beskrivelse

Frederikshavnsk islæt i Dansk Live

Jens Ole Amstrup genvalgt til bestyrelsen for de kommende to år

23. april 2018 kl. 13.50

FREDERIKSHAVN: Interesseorganisationen Dansk Live har netop sat bestyrelsesholdet for de kommende to år.

Og på holdet er fortsat Jens Ole Amstrup, spillestedsleder Det Musiske Hus, der er genvalgt til bestyrelsen.

Dansk Live leverer sparring til politikere, faglige organisationer, myndigheder og andre relevante aktører i samfundet.

Og genvalget skaber tilfredshed.

- Jeg er virkelig glad for opbakningen fra mine kolleger i branchen og for at Nordjylland fortsat er repræsenteret i bestyrelsesarbejde.

- Det giver os mulighed for at påvirke udviklingen, fordi vi er tæt på beslutningsprocesserne i styrelser og Folketinget, siger Jens Ole Amstrup.

Bestyrelsesarbejdet giver også mulighed for at pitche nogle af de ting, der skabes med afsæt i Det Musiske Hus,

- Og det giver stærke relationer til arrangører, bookere, kunstnere og spillesteder, siger Jens Ole Amstrup.

Den øvrige bestyrelse udgøres af Henrik Bondo Nielsen fra Roskilde Festival, Lars Charlie Mortensen fra Jelling Musikfestival, Maria Theessink fra Tønder Festival, Ida Bjørn Jensen fra Huset-KBH, Anne Thorø Nielsen fra Studenterhus Aarhus, Carsten V. Nielsen fra Train og Ditte Sig Kramer fra Vega.

Dansk Live repræsenterer 110 danske livearrangører, der med såvel kunstnerisk som kommercielt formål præsenterer dansk og udenlandsk livemusik for et stadigt voksende publikum.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste