Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan foreningen "MTB Frederikshavn" nu sætte gang i projektet ”Lånecykler”.
Mennesker

Frederikshavnere får stort støttebeløb til lånecykler

MTB Frederikshavn får støtte af foreningspulje

26. april 2023 kl. 08:00

FREDERIKSHAVN: Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan foreningen "MTB Frederikshavn" nu sætte gang i projektet ”Lånecykler”.

MTB Frederikshavn har fået 30.000 kroner i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje - og med bevillingen ser formand Tony Skov frem til, at man nu kan indkøbe lånecykler til nye unge medlemmer, der gerne vil prøve kræfter med mountainbikesporten. Håbet er at fastholde flere unge drenge og piger.

- Hvis det lykkes klubben at "inficere" de unge med MTB-"bacillen", i en ung alder er det vores erfaring, at det er meget lettere at fastholde dem på den lange bane, siger Tony Skov i en pressemeddelelse.

Der er i øjeblikket 117 medlemmer i MTB Frederikshavn - og med projektet satser man på, at det antal kan øges.

Støtter foreningsidræt med 44 mio. kr. årligt

MTB Frederikshavn har modtaget bevillingen fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler cirka 44 millioner kroner til projekter i idrætsforeninger. 

Puljen kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer. Puljen kan søges om op til 300.000 kroner, men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kroner.

Puljens midler kommer fra de såkaldte "Spillehalsmidler", som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen - og det gøres via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk. Du kan desuden finde mere information om puljen på DIF og DGI’s hjemmesider

Annonceret indhold

Nyeste