Billede beskrivelse

Frederikshavner skriver om Hellerup-ugen

Sidste bind i Peter Haves trilogi udkommer i dag

17. juli 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: I dag udkommer Peter Have Jensen med Hellerup-ugen, som er tredje bind i Janus la Cour trilogien.

De to øvrige bind - Grand Cru klubben og IMPERIET udkom tidligere på året og er et udtryk for, at Peter Have efter 35 år som revisor i Frederikshavn har sat turbo på sit forfatterskab, hvor bogen, der udkommer i dag, er den tredje efter debutromanen Grand Cru Klubben.

Janus la Cour-trilogien er en virkelighedsnær og indsigtsfuld business-thriller, der udspiller sig i det særlige miljø, der findes i krydsfeltet mellem den danske adel, en særlig del af forretnings- og finansverden og det københavnske jetset.

Her i bind tre hygger stjerneadvokaten Janus la Cour sig i Skagen med partytøsen Jeanette, men kommer under stærkt pres fra fire partnerkollegaer.

De har taget magten i advokatfirmaet og prøver at tvinge ham ud.

Samtidig har en af klienterne i Grand Cru-klubben en sag kørende med overtrædelse af EU’s konkurrencebestemmelser, som han også skal tage sig af.

Bogudgivelsen markeres i dag i Skagen under indtryk af titlen - Hellerup-ugen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste