Billede beskrivelse

Frederikshavner overtager formandsstol

Jens Jørgen Vinther bliver ny formand for GF Fondens bestyrelse

04. juli 2018 kl. 08.16

FREDERIKSHAVN: En af stifterne bag GF Forsikring, Ejler Jansen, har valgt at stoppe som formand efter mere end 50 års loyalt arbejde for GF Forsikring og GF Fonden.

Hans afløser er en anden stor GF-ildsjæl, nemlig Jens Jørgen Vinther, som er en af hovedarkitekterne bag den nuværende ejerstruktur i GF Forsikring og således også en af "fadderne" bag GF Fonden.

Jens Jørgen Vinther har tidligere siddet i bestyrelsen for GF Forsikring.

Jens Jørgen Vinther er et kendt ansigt i Frederikshavn og omegn, blandt andet som tidligere rektor på byens gymnasium frem til 2004.

Den nye formand for GF Fondens bestyrelse glæder sig til formandsarbejdet:

- Jeg er utrolig glad for at være valgt til ny formand i GF Fondens bestyrelse. Det er en tilidserklæring og et stort skulderklap for mit hidtidige arbejde.

- At arbejde i GF Forsikring har altid været en livsstil for mig, og det er gået i blodet på mig, siger Jens Jørgen Vinther og fortsætter:

- GF Fondens fornemste opgave er at fastholde GF’s særlige klubstruktur og medlemseje, og der vil forsat være stort fokus på initiativer og tiltag, der bidrager til at øge trafiksikkerheden, siger den nyvalgte formand.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste