Folkekirken rækker hånden ud

Omkring 2000 kristne flygtninge og migranter i Frederikshavn kommune får nu deres egen internationale gudstjeneste

16. september 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: De færreste ved næppe, at af de omkring 4000 indvandrere og flygtninge i Frederikshavn kommune er omkring 40 procent kristne, andre 40 procent er muslimer, mens de sidste 20 procent fordeler sig på andre religioner eller slet ingen.

Nogle grupper, blandt andre eritreanerne og vietnameserne, har deres egne menigheder, men rigtig mange har ikke ikke nogen egentlig menighed.

Det får de måske snart.

Onsdag 19. september lægger Hånbækkirken lokaler til et helt nyt kirkeligt tiltag i Frederikshavn - en international gudstjeneste, som måske kan være forløberen for en egentlig international menighed.

Bag initiativet står balndt andre sognepræst ved Frederikshavn Kirke, Marianne Bach.

- Tro betyder meget for mange migranter som støtte i omvæltninger og som holdepunkt for deres identitet, siger Marianne Bach.

De kristne borgere fra andre lande fordeler sig på mange vidt forskellige kirkekulturer og traditioner, som ikke ligner en dansk højmesse.

- Vi vil lave en international menighed med en international gudstjeneste, hvor vi vil gøre det lidt enklere og måske med oversættelser. Vi skal måske også inkludere kirkegængerne noget mere, for mange kommer fra kulturer, hvor de er mere deltagende i gudstjenesten, fortæller Marianna Bach.

Ny præstestilling for migranter

Mange kristne trossamfund har allerede været i kontakt med især beboerne på det nu lukkede asylcenter, og Marianne Bach indrømmer da også, at folkekirken måske har været lidt langsom med at komme de mange kristne migranter i møde - indtil nu.

For der er opslået en ny stilling ved Abildgaard Kirke som halv sognepræst og halv migrantpræst.

- Vi overvejer at kalde det for en international præst i stedet, for det er lidt bredere, siger Marianne Bach og fortsætter:

- Nu vil folkekirken gøre en mere målrettet og vedholdende indsats sammen med andre så som Venligboerne. Røde Kors, Café Danish på biblioteket og andre, siger Marianna Bach.

Hun siger også, at det vil kræve hjælp fra frivillige kræfter, men hun håber samtidig, at det være med til at knytte bånd mellem danskere og udlændinge, og at der måske kan opstå venskabsfamilier, hvor de nye borgere både kan lære danske og lære om vores traditioner.

- Jeg håber, at den folkekirken og den internationale menighed kan komme hos hinanden og lære om hinaden. Jeg har erfaring med arbejde på dette områder, og jeg har oplevet, at det er givende for begge parter, fortæller Marianne Bach.

Den næste internationale gudstjeneste er allerede planlagt til 24. oktober.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste