Skagen Festivals formand Lis Jensen håber sammen med resten af frivillige på, at tredje gang bliver lykkens gang, og festivalens 50 års jubilæum kan blive markeret i 2020 efter at være udsat to gange.
Mennesker

Festival-Lis håber inderligt på nul restriktioner i 2022

Skagen-festival nr. 50 er blevet udsat to gange, men nu er musikerne booket til næste sommer, og festivalens formand og de andre frivillige krydser fingre for, at der ikke komme forsamlingsforbud og de igen må aflyse

08. december 2021 kl. 07:00
Skagen Festivals formand Lis Jensen håber sammen med resten af frivillige på, at tredje gang bliver lykkens gang, og festivalens 50 års jubilæum kan blive markeret i 2020 efter at være udsat to gange. Foto: Bente Poder
Dorthe Gerlach og alle de andre betalte koncerter under Skagen Festival 2022, kan man nu købe billetter til. Foto: Kim Dahl Hansen
Allan Olsen er med lørdag aften i Skagen Kultur og Fritidscenter, hvor der er en de senere år har været sangskriveraften, som dette foto faktisk er fra. I 2022 hedder den Skandinavisk sangaften og med med Rikke Thomsen, Lars Martin Myhre (N), Sofia Karlsson (S) samt Allan Olsen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen. Foto: Kim Dahl Hansen

Først blev der holdt Festival i Skagen 49. gange i træk med økonomiske op og nedture. Og alle sejl var sat til festival nr. 50 i 2020. Men corona-restriktionernes forsamlingsforbud satte en stopper for jubilæumsfesten hele to gange i 2020 og i 2021.

Men nu håber alle på, at Skagen Festival nr. 50 får lov at gennemføres fra torsdag 30. juni til og med søndag 3.juli i 2022.

Lis Jensen er formand for festivalen, og hun fortæller, at de frivillige tog forskud på eller revanche for en af festivalens traditioner.

- Vi havde glædet os til at overrække Spar Nords Folkemusikprisen 2020 og hylde Erik Grip for hans mangeårige virke og dermed uvurderlige inspirationskilde for gamle som for unge i folkemusik miljøet, siger hun.

Men dette satte corona som bekendt en stopper for.

- Det var derfor med begejstring, at Skagen Festival Fond kunne invitere Skagen Festivals sponsorer, myndigheder, politikere og forenings frivillige til prisoverrækkelse. Den blev afholdt lørdag aften efter vores generalforsamling 6. november med en super dejlig koncert med Erik Grip og Slåbrock Band og hyggeligt samvær.

Erik Grip har i øvrigt sagt ja til at give den koncert, som prismodtageren plejer at give, med to års forsinkelse, det bliver torsdag 30.juni i Kulturhus Kappelborg.

- I det hele taget har vi alle navnene klar til de koncerter, som man skal købe billetter til, siger Lis Jensen.

Billetsalget startede 1. søndag i advent, og på festivalens hjemmeside kan du nu se programmet for 2022.

- Man er også velkommen til at komme ned og snakke med os og høre nærmere 4. søndag i advent, hvor vi er i nissehusene ved Vandkunsten.

Lis Jensen lægger ikke skjul på, at det har været en dyr fornøjelse at drive festival uden festival.

- Vi har haft udgifter, som skulle betales alligevel, blandt andet til vores lager, til forsikringer, PR og Marketing, telefoner, renter og vores hjemmeside. I alt har vi søgt og fået kompensation på 400.000 kroner i 2020, og vi ved ikke hvor meget, vi får for 2021, men regner igen med 3-400.000 kroner.

Men nu ser de alle fremad til sommeren 2022. Her kan man blandt andet høre Dorthe Gerlach, Folkeklubben, Allan Olsen, Lars Lilholt, Tørfisk, Scrum, Allan Taylor og The Dublins Legends.

- Desuden kommer vores Skagen-aften torsdag til at stå i jubilæets tegn, og den markering har vi lagt i hænderne på Knud-Erik Thrane, der har rødder i Skagen, siger Lis Jensen.

Nyeste