Ålbæk Skole havde fået tidligere Superliga/Nordic bet liga træner Michael Hjortkjær til at komme og træne. Foto: Privat
Mennesker

Fed trivselsdag med bolden i fokus

Ålbæk Skole havde inviteret tidligere ligatræner til at skabe boldsjov med eleverne

04. juni 2021 kl. 06:30

- Vi var rigtig heldige at få godt vejr, da vi skulle afholde fodbold-trivselsdage oven på corona-nedlukningerne, fortæller David Seidelin der er lærer på Ålbæk skole afdeling.

Men trivselsdagene kunne byde på mere end godt vejr.

Skoleafdelingen havde nemlig fået tidligere Superliga/Nordic bet liga træner Michael Hjortkjær til at komme og træne med eleverne.

Michael Hjortkjær der senest har været ansat som assistent træner i Vendsyssel FF, men har også været fysisk træner i superligaen hos AC Horsens, fortæller om hvordan han er kommet til Ålbæk Skole, for at træne fodbold med de forskellige klasser:

- En af lærerne hørte om mine erfaringer som skolelærer og fodboldtræner, så han spurgte om jeg var interesseret i at lave trivselsdage, hvor klasserne skulle spille en masse fodbold. At jeg kunne kombinere undervisning med fodbold, hvor trivsel er i fokus, synes jeg var en super spændende sammensætning, siger Michael Hjortkær.

Om trivselsdagene fortæller han:

- Grundtanken har været, at jeg skulle have hele klassen med, så alle fik en god oplevelse. Dette skulle gælde både for dem, som er vant til at spille fodbold, men også og måske især for dem, der ikke er vant til at spille fodbold.

Elever fra Ålbæk Skole var på fodboldskole. Foto: Privat

- Fodbold har kun været ment som et magisk redskab, for at eleverne kunne få en super dag.

- Jeg tænker, at alle har et forhold til fodbold. Om man elsker eller hader det, eller noget i midten, så får de fleste en eller anden fornemmelse i kroppen, når en fodbold triller hen til en.

- Denne følelse ville jeg udnytte, til at alle eleverne fik en god dag – for dem selv, og sammen i gruppen.

- Jeg er overrasket over, at tæt på alle eleverne, var klar fra starten. Jeg tænkte at der ville være flere elever, som ville være tilbageholdende, men dejligt, at så mange var klar. Derudover er jeg imponeret over, at næsten alle eleverne, var friske fra start til slut – også selvom at flere havde glemt skiftesokker, fortæller Michael Hjortkær.

På spørgsmålet om han tror han har fundet en ny Laudrup i Ålbæk, svarer Michael:

- Nej, men det har heller ikke været planen.

- Jeg troede det ville blive en dårlig dag fordi jeg er ikke den største fan af fodbold. Men dagen blev meget god og sjov. Det var en god oplevelse som jeg ikke komme til at glemme, siger Marie-Elisabeth som er ny elev på skolen.

Trivselsdage med fodbold på Ålbæk Skole. Foto: Privat

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu