Seneste nyt

EDC holdt fest

Markerede fredag at Lars Jensen nu har overtaget EDC

18. januar 2020 kl. 11.20

SÆBY: Da 2019 blev til 2020 blev EDC-mægleren i Sæby til EDC Jensen.

I november besluttede Martin og Louise Riise nemlig at sælge deres andel til kompagnonen Lars Jensen.

Ejerskiftet blev markeret i fredags på Frøken Madsen, hvor Lars Jensen indbød til reception.

Mange lagde vejen forbi for at gratulere, og Lars Jensen benyttede samtidigt lejligheden til at præsentere sit nye EDC-team, der ud over ham selv tæller ejendomsmæglerne Cathrine Frahm Rasmussen og Ruben Dietz og sagskoordinatorerne Dennis Amby Rieper og Mette Jensen.

Og med det team er Lars Jensen godt i gang med at opfylde sin målsætning om at være de lokale borgeres foretrukne ejendomsmægler.

- Vi vil virkelig lægge os i selen for at servicere vores kunder så godt som overhovedet muligt, lød det fra Lars Jensen, da han i november offentliggjorde ejerskiftet.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste