Weekend-take-away med tre retter hos Moby Dick
Lækkerier på menuen fra Dorthe Hansen, der har åbent for take away fredag og lørdag hos Moby Dick
Take away-bølgen er skyllet ind over landet i takt med nedlukningen af restauranterne - og hos Moby Dick i Frederikshavn, tilbyder man 3 retters weekend menu som take away.
Indehaver af Restaurant Moby Dick Dorthe Hansen, havde holdt restauranter lukket siden 25. december, og havde kun lige åbnet køkkenet for, at lave en Valentines menu i februar.
- Grundet den nuværende situation med covid-19, holder restauranten åbent for take away fredag og lørdag på en udvalgt menu fra fredag den 5. marts indtil vi må åbne for spisende gæster igen, fortæller Dorthe Hansen, der er uddannet skibskok i 1985, og har sidenhen været i faget.
- Man bestiller dagen før og afhenter i restauranten fredag og lørdag, forklarer Dorthe Hansen som i 2009 overtog Restaurant Moby Dick, som er Frederikshavns hyggelige kælderrestaurant, som under normale forhold, byder indenfor i en atmosfære, som man ikke finder mange steder.
Weekend take away menuen består af en forret, hovedret og dessert, som skiftes hver uge, mens prisen er den samme: 249 kr. pr. menu.
I uge 9 kunne man starte weekenden hjemme med en cremet hummersuppe med urter og hummerhaler hertil hjemmelavet brød. Hovedretten var tournedos af kalvemørbrad, sauté af spidskål, rødløg og champignon, hertil kartoffellasagne og kalvesauce og son dessert kunne man nyde en lækker chokoladefondant med creme af passionsfrugt.
Menuen udskiftes hver uge og kan ses under fanen menukort på www.mobydick-frederikshavn.dk under ”Take away menu (KUN under nedlukning)”. Man kan også følge med på Facebook.