Lone Nielsen har lige fået gang i vognen med spydstegte kyllinger fra Mosters2go Foto: Kim Dahl Hansen
Mad og drikke

Take away: Lone laver sprøde spydstegte kyllinger fra Mosters2go-vognen

Lone Nielsen fra Sæby er sprunget ud som iværksætter, og hun serverer sprødstegte kyllinger fra Mosters2go vognen i din by

06. marts 2021 kl. 08:15

Lone Nielsen fra Sæby er sprunget ud i et nyt iværksættereventyr. Efter mange år som ledende lægesekretær har hun investeret i en vogn, hvor du kan få spiseklar grillkyllinger to-go med alt det tilbehør hjertet måtte begære.

Hun havde længe haft lyst til at prøve livet som selvstændig af, og i løbet af 2020 stødte de på en Mosters2go vogn, og ideen om at blive en del af det,

Hos Mosters2go kan man få lækre spydstegte kyllinger. Den første tid er gået over al forventning, og Lone Nielsen er taknemmelig for de mange kunder, der allerede har været forbi og takker for den gode mad Foto: Kim Dahl Hansen

- Vi (min mand og jeg red.) cykler rigtig meget på mountainbike, og vi var på en campingplads i nærheden af Silkeborg sidste år. Der stod sådan en Mosters2go vogn, og det så rigtig pænt og ordentligt ud. Det blev vi lidt nysgerrige på, da vi havde prøvet det. Så tog vi fat i dem bag konceptet, og så har vi i det sidste halve års tid forhandlet og fået alt på plads, så vi er blevet franchisetagere i kæden, siger Lone Nielsen.

I vognen kan man hente spydstegte grillkyllinger, der er klar til at mætte hele familien. Med i pakken kan må få salater, pomfritter, bagekartofler og andet lækkert, så hele middagen kan blive samlet fra menukortet.

Både synlig duft giver lyst til at købe det lækre kyllinger på rotisseriet. Foto: Lisa Farum Kristiansen Lisa Farum Kristiansen

Lone Nielsen og manden Henrik Nielsen blev selv forelsket i konceptet, da det var noget andet end burgere og pizza, som man ofte vender tilbage til, når det står på hurtig mad derhjemme.

I øjeblikket står Lone Nielsen med Mosters2go vognen ved SuperBrugsen i Dronninglund, Rema 1000 på Gærumvej i Frederikshavn og i hjembyen Sæby foran Meny. Alle tre steder i godt samarbejde med den lokale butik, der lægger lidt plads på parkeringspladsen til vognen.

Mosters2go vognen vil være i Dronninglund, Sæby og Frederikshavn på skift. Her er der mulighed for afhentning eller at bestille på stedet, hvis man bliver fristet. Foto: Kim Dahl Hansen

Hvert sted har de to faste ugedage, men på sigt skal de ud andre steder også og måske endda også have en ekstra vogn, hvis der kommer godt gang i forretningen.

Det er allerede planlagt, at de i løbet af sommeren får fast plads på Nordstrand Camping tæt på Palmestrand og kolonihaver, så de forhåbentligt kan lokke mange turister forbi med deres lune, sprøde spydstegte kyllinger.

- Vi glæder os til, at vi skal være ude på campingpladsen og være samme sted og ikke skulle flytte rundt - og så får jeg måske også lov til at holde lidt mere fri, lyder det med et smil fra Lone Nielsen.

Kunderne har allerede taget rigtig godt imod Lone Nielsen og Mosters2go. Hun har i øjeblikket fire-fem personer til at hjælpe sig, og der skal fart på for at følge med.

- Det er simplethen gået over al forventning. Det har været meget positivt, og vi er nødt til at køre med 180 i timen for at følge med, siger Lone Nielsen med et smil.

I opstarten står hun selv alle dage i vognen, men hun håber da også på at kunne holde fri ind imellem.

Hver lørdag er derfor en fridag endnu: For Lone Nielsen og manden Henrik håber, at de også kan blive et hit til fester, events og virksomheder, der måske vil have besøg af vognen eller en ny ekstra vogn i fremtiden.

I Sæby vil man finde Mosters2go ved Meny. I Frederikshavn vil den være ved Rema 1000 på Gærumvej, mens den i Dronninglund vil være ved SuperBrugsen. Foto: Kim Dahl Hansen

Du kan finde Mosters2go ved SuperBrugsen i Dronninglund tirsdage og onsdage kl. 15-19.00, ved Rema 1000 på Gærumvej i Frederikshavn torsdage og fredage 15-19.00 og ved Meny i Sæby søndage og mandage kl. 15-19.00. Du kan enten købe direkte i vognen eller bestille klar til afhentning via deres hjemmeside.

Læs mere og bestil på forhånd via hjemmesiden https://www.mosters2go.com/vendsyssel eller via deres facebook side Mosters2go Vendsyssel.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu