Mad og drikke

Ny restaurant blev taget godt imod af både gæsterne og vejrguderne

17. april 2022 kl. 14:01

Ved receptionen, hvor båndet til den nye bistro blev klippet, var vejret ikke det bedste.

- Men lørdag havde vejrguderne lyttet til vores bøn om godt vejr. Det betød, at vi kunne tilbyde udendørsservering på terrassen og i vores fine lounge og udeområder, hvor vi kan garantere Strandbys bedste havudsigt, fortæller 25-årige Michelle Christophersen, der skærtorsdag slog dørene op til Strandbys nye cafe-bistro Rosas.

Rosas Bistro ligger i det, der tidligere var Restaurant Søstjernen. Michelle Christophersen har gennem de seneste uger haft travlt med at gøre lokalerne - som holder den maritime stil - klar, så hun sammen med sit team kunne være klar til at byde gæsterne velkommen i Påsken.

- Det har været en forrygende start, og vi vil gerne takke alle, som tog så godt imod os, da vi åbnede, siger Michelle.

Alle retterne kan også købes som take-away.

- Vi bruger kun bæredygtig emballage, men jeg har besluttet mig for, at vi anvender rigtige tallerkener til udvalgte retter, fortæller Michelle Christophersen.

I bistroens lokaler er der plads til op mod 160 spisende gæster, når man også inddrager udearealerne.

- Overetagen med terrassen og den storslåede udsigt over havnen kan vi lukke af, så selskaber kan have det helt for sig selv. Og de vil selvfølgelig få deres egen menu efter ønske, siger Michelle Christophersen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu