Der er et kæmpe udvalg til den søde tand i Candy Kiosken. Privatfoto
Mad og drikke

Ny kiosk slår dørene op i Danmarksgade

Candy Kiosken er klar til at byde velkommen fra torsdag 1. juli

30. juni 2021 kl. 16:56

Der er ikke nogle lokale kiosker tilbage i Frederikshavn. Den nærmeste er i Ravnshøj, men det bliver der nu lavet om på.

De to lokale frederikshavnere Adin Baheran og Jonas Tversted åbner nemlig Candy Kiosken i Danmarksgade 14A torsdag 1. juli.

Det er en del af Nærkøb, og det bliver en kiosk med alt hvad dertil hører. Og lidt til:

- Vi har alt hvad der hører til i en kiosk af for eksempel tobak, alkohol, is, kaffe to-go og taletid. Men også bland selv slik. Vi har over 280 forskellige slags slik, deriblandt sukkerfrit og lidt vegansk og gelatinefrit slik også, fortæller de to.

Kiosken åbner som nævnt torsdag, og det bliver med et åbningstilbud, som lyder på 100 gram slik for 7,95. Derudover vil der være gratis slushice til børn under tolv år, så længe lager haves.

Åbningstilbuddet gælder torsdag og fredag, og kiosken vil have åbent mandag til torsdag 10-24 og fredag til søndag 10-01.

- Vi glæder os til at komme i gang, og der bliver i øvrigt også en lille spillehal med tre maskiner, runder Adin og Jonas af.

Privatfoto
Privatfoto

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu