Man kan nu søge om julehjælp
Mad og drikke

Julehjælp til trængte familier

07. november 2021 kl. 07:30

Økonomisk trængte frederikshavnerne, sæbynitter og skagboere til frem til 21. november kunne søge om at få en julekurv, der indeholder madvarer og gaver til børnene.

Bag uddelingen står i år står Frederikshavn Kirkecenter og Projekt:KIRKE fra Hjørring og Aalborg Citykirke.

- Det betyder enormt meget for os, at vi på en helt praktisk måde kan hjælpe vores by og gøre en forskel, siger Carina Myrup, assisterende præst, Frederikshavn Kirkecenter.

Organiseringen af julehjælpen sker med afsæt i en ti år gammel tradition skabt af Aalborg Citykirke.

- Vores ønske er at give en kærlig håndsrækning til hele Nordjylland – ikke kun Aalborg. At uddelingen nu også er forankret i lokale kirker i Frederikshavn og Hjørring betyder, at vi bedre kan give modtagerne af julehjælpen mulighed for fællesskab, julehygge og en relation til en kirke tæt på deres bopæl, siger Dan S. Jacobi, ledende præst i Aalborg Citykirke.

Målet er at uddele godt 1000 julekurve og 1500 julegaver til børn og teenagere.

Hver julekurv vejer omkring 20 kg og indeholder madvarer til et traditionelt dansk julebord, samt julegodter.

Finansieringen kommer gennem indsamlinger i kirkerne, fondsmidler samt donationer fra privatpersoner og erhvervsdrivende.

- Faktisk har julekurve og gaver en samlet værdi af 750.000 kroner, men Aalborg Citykirke og partnerkirkerne skal ’kun’ indsamle 300.000 kr. for at finansiere dette.

- Det giver mulighed for at forsøde juletiden for langt flere familier, end hvis der skulle udbetales gavekort, fortæller leder af kirkens Mercy Ministry-team Gurli Joensen.

Ansøgere, som ønsker det, kan igen i år få bragt julekurven direkte ud til deres bopæl.

Uddelingen af julehjælp finder sted i weekenden lørdag 18. og søndag 19. december 2021.

Ønsker du at søge, så gå ind på www.julekurv.nu.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu