Mad og drikke

Jerup Bed & Breakfast genåbnet med ny ejer

05. juli 2021 kl. 08:00

- Jeg er super spændt og stolt over at kunne stå som ny ejer af Jerup Bed & Breakfast, og klar til at tage imod feriegæster og folk med overnatningsbehov.

Det fortæller Maibritt Buettel, der holdt åbent hus lørdag 3. juli, hvor hun bød gæsterne på lidt morgenbrød og kaffe.

- Vores værelser og lokaler står fuldstændige nyrenoverede og indbydende, så vi nu efter oprydning og renovering endelig kan slå dørene op og byde velkommen til en ny sæson på den skønne perle her på Skagensvej 433 i Jerup, fortæller Maibritt Buettel.

Jerup Bed & Breakfast ligger på hovedvejen mellem Frederikshavn og Skagen, omgivet af en enestående natur og en strand som man kan og må køre på med bil.

Maibritt har sammen med familien boet i USA i 10 år og flyttede tilbage til Danmark for et år siden.

- Det var her drømmen om, at drive sit eget opstod, og det med bed & breakfast og møde nye mennesker har altid interesseret mig, fortæller Maibritt Buettel, der er født og vokset op i Strandby.

- Jeg har også tilbragt meget tid hos min onkel og tante der ejer Farm Fun, og har derfor stort lokalkendskab og kan guide turister og gæster til områdets mange seværdigheder.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu