Billede beskrivelse

Gin-tonic i din julegløgg? Ja, selvfølgelig!

18. december 2024 kl. 06.01

FREDERIKSHAVN: Gourmet-fødevarer og drikke med fantastiske smagsoplevelser, det er hvad det handler om hos virksomheden Noormann, og når indehaver Christian Conradsen kommer i julehumør, er han ikke bange for at skubbe lidt til traditionerne. Så kan julegløggen godt komme til at smage af gin-tonic.

Billede beskrivelse

- Jeg møder gerne ind meget tidligt om morgenen for at forberede tingene, inden medarbejderne dukker op – og for at nyde dagens første kop kaffe. For et par år siden sad jeg en morgen med min kaffe og læste en artikel om kinabark, der leverer bitterstoffet kinin i tonic. Jeg elsker gin-tonic, og så fik jeg ideen til at lave en julegløgg med kinabark og gin. Efter en del eksperimenteren var opskriften på plads og vi lancerede produktet, fortæller Christian Conradsen og fortsætter:

- Vi solgte også noget GT-julegløgg, men det var først da Hans Pilgaard serverede den i en juleversion af tv-udsendelsen ”Smag på Danmark”, at der kom gang i salget for alvor. Og hver gang programmet genudsendes, kan vi mærke det på salget i dagene efter.

GT-julegløggen bærer navnet Deer & Doe og kan fås i specialbutikker samt i Noormanns webshop. En sjov idé til lidt alternativ julehygge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste