Restaurantchef Marcus Kristensen glæder sig til at byde velkommen i Sunset Boulevards nye lokaler på Hjørringvej i Frederikshavn
Mad & Drikke

Fastfood-restaurant åbner nye lokaler i Frederikshavn

Snart kan du få en burger eller sandwich hos Sunset Boulevard i Frederikshavn i nogle helt andre omgivelser, end du er vant til 

04. oktober 2022 kl. 15:31

FREDERIKSHAVN: Danske arkitekttegnede møbler og fastfood. Det er umiddelbart to forskellige verdener, der kolliderer, når Sunset Boulevard 11. oktober genåbner på Hjørringvej i Frederikshavn. 

Butikken har gennemgået en totalrenovering, og fremover kan man altså sætte sig til rette i designermøbler, når man skal spise sin mad og nyde sin drikkelse. 

Sunset Boulevard i Danmark

Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede fastfood-kæde. Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996. I dag har man 41 restauranter spredt ud over hele Danmark samt to i Grønland og en på Færøerne. Sunset Boulevard serverer et udvalg af burgere, sandwiches, salater, pommes frites og desserter. 

Restaurantchef Marcus Kristensen forsikrer også om, at de nye omgivelser og den nye indretning i restauranten vil bidrage til en oplevelse. 

- Jeg glæder mig til at åbne dørene for gæsterne og vise dem de nye, flotte lokaler. Det føles jo virkelig som en helt ny lækker, restaurant og jeg håber derfor, at åbningstilbuddet vil tiltrække en masse, så hele lokalområdet får resultatet af renoveringen at se, siger han.

Åbningstilbuddet, som Marcus Kristensen omtaler, består i en Original Burger til 29 kroner - den koster sædvanligvis 54 kroner. 

Det tilbud gælder fra 11. til 16. oktober. 

Annonceret indhold

Nyeste