Lysceremoni til Stafet for Livet
Lysceremoni foregår klokken 22 lørdag den 26. august på Knivholt Hovedgaard.
Lysceremonien er en fast del af Stafet For Livet. Det er en stille stund, hvor man kan mindes og samle sine tanker. Det er et følelsesmæssigt tidspunkt på stafetten, hvor man kan mærke, hvorfor det er så vigtigt at holde Stafet For Livet, og hvorfor kampen mod kræft er så vigtig. Lysene, som man tænder, symboliserer håbet om et liv uden kræft.
Lørdag aften 26. august klokken 22 afsluttes dagen med, man tænder lys for dem, der kæmper og dem, man har mistet.
Lys i små papirsposer vil være tændt af frivillige. Lysposer kan købes på pladsen eller allerede nu på stafettens hjemmeside.
På hver pose er skrevet et navn på en person, man gerne vil mindes eller én, man vil støtte i kampen mod kræft. Det kan også være en tegning eller lignende. Lyset repræsenterer håbet om, at kræft en dag kan bekæmpes, og at de, der har mistet livet, ikke er glemt.
Årets lystalere er Elise Thomsen Al Dilemi og Rebecca Vestergaard Larsen, begge kræftsygeplejesker ved Sundhedscenter Frederikshavn. Efter lysceremonien afsluttes med stemningsfyldt sang af Fladstrandskort.
Klokken 23 er der natmad, hvorefter stafetten fortsættes til søndag klokken 10.