Billede beskrivelse

Lokal fabrik flytter produktionen: Kan koste arbejdspladser

02. november 2023 kl. 09.21

Tenax Sild A/S flytter næste år sin produktion af sild fra Aalbæk til Nyborg på Fyn. Det kan få konsekvenser for de ansatte på fabrikken i Nordjylland.

Det skriver TV2 Nord.

Tenax Sild A/S tabte penge i 2022, og ifølge direktør Michael Møller Jensen var det især produktionen af sild, der blødte penge.

- Vi har i dag omkring ti ansatte, der arbejder direkte med sildeproduktionen, men jeg har endnu ikke tal på, hvordan det kommer til at påvirke antallet af ansatte i løbet af næste år, siger Michael Møller Jensen til TV2 Nord.

Det er kun produktionen af sild, der flyttes fra Aalbæk til Fyn. Tenax Sild vil stadig lave stegte sild, fiskefrikadeller, kaviar og paté på den nordjyske fabrik. Direktøren understreger ifølge TV2 Nord, at man i første omgang vil forsøge at fjerne stillinger med naturlig afgang og færre vikartimer. Det er dog usandsynligt, at det ikke vil koste arbejdspladser i Nordjylland.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste